Jagtlægning

Vejledning for Jagtlæggere i Storstrøms Jagtrideklub

Poul K. Larsen - Hubertusjagt på Marienborg Gods 2007

Poul K. Larsen – Hubertusjagt på Marienborg Gods 2007

af Poul K.Larsen

Indledning

“Kun få ryttere, som ikke selv har lagt en jagt, gør sig klart, hvor vanskeligt det er at lave en virkelig god jagt. De vil lægge mærke til, at hvis en jagt kritiseres sønder og sammen, er det i de fleste tilfælde af folk, der ikke vover sig ud i denne gebét. Det er imidlertid ganske nødvendigt, at jagtryttere går ind for denne opgave, så der også udenfor jagtledelsens kreds findes et antal habile jagtlæggere; og selvom jagtlægning både er vanskelig og besværlig , er det til gengæld et arbejde, der i sjældent mål bærer lønnen i sig selv.”

Ovenstående citat stammer fra bogen “Jagtridning” skrevet at J.E.Steffensen, mangeårig formand for Sportsrideklubbens Jagtledelse. Ordene er over 30 år gamle, men indholdet er stadig lige aktuelt. Vi har i foreningen en del erfarne jagtlæggere, men det kniber med tilgangen af nye. Denne lille skrivelse er derfor en opfordring og forhåbentlig en hjælp til de ryttere, der går med en lille jagtlægger i maven. Måske kan den også bibringe den menige jagtrytter en forståelse for de kvaler, jagtlægger har været igennem, før der blæses til samling søndag morgen.

Ingen bliver en god jagtlægger alene ved læsning af denne vejledning hjemme foran kaminen. Der kræves først og fremmest , at vedkommende rider mange jagter og dernæst deltager som hjælper under erfarne jagtlæggeres ledelse. Skrivelsen skal således ikke opfattes som et reglement for en udførlig grundbog i, hvordan jagter skal laves. Tværtimod har vi lagt vægt på at gøre teksten kortfattet og overskuelig. For en dyberegående beskrivelse henvises til J.E.Steffensens bog “Jagtridning” eller bogen “Om Ridning” af ritmester C.G.Schøller.

Efterårsjagt ved Møns Klint 2007

Efterårsjagt ved Møns Klint 2007

Terrænet

Den første betingelse for at lave en jagt er at råde over et passende terræn. Det vil være naturligt at lave jagten i et område, man rider i til daglig eller på anden måde kender til. Man kan da længe i forvejen lægge en rute i tankerne og udse sig de bedste passager. Anderledes vanskeligt er det at stå overfor et nyt og ukendt terræn. Det kan da være en fordel at alliere sig med en person fra omegnen , gerne en rytter, hvis lokalkendskab vil være til stor hjælp.

Rævehalejagt 2005

Rævehalejagt 2005

Der er tradition for, at jagter rides på godser og herregårde, hvilket har flere årsager. dels giver det sporten de rigtige rammer, dvs. store marker og skove, alleer og levende hegn m.m. Dels kan man nøjes med at søge én ejer om tilladelse, da arealerne er tilstrækkelig store. En anden mulighed er at lave en såkaldt bondegårdsjagt. Her rider man fra ejendom til ejendom på tværs af skel og kan ofte drage fordel af naturlige forhindringer i form af volde og grøfter. Er man kendt og respekteret blandt egnens landmænd er det normalt ikke noget problem at få lov, men det tager tid. Dernæst er der de statsejede skov- og naturarealer, hvor der ofte er udlagt ridestier. Her kan man altid få lov til at komme, men må eventuelt holde sig til stierne.

2 ungdomsryttere gennem vandet - Billede fra jagten på Stenvængegård 2007

2 ungdomsryttere gennem vandet – Billede fra jagten på Stenvængegård 2007

Uanset hvilket ejerforhold der gør sig gældende, skal man altid spørge om lov. Til statsskove og godser må man rette henvendelse i god tid, dvs. måneder i forvejen. Der er mange andre foreninger, der har arrangementer disse steder, så man skal være tidligt ude for at få en plads i kalenderen. Når der er tale om privat ejendom, er det naturligvis en fordel, hvis man kender ejeren i forvejen, og kan ordne det en aften i telefonen. Men stol ikke for meget på mundlige aftaler, det er altid sikrest at have det på papir. Vær opmærksom på, at selvom man har ejerens formelle tilladelse, er den hellige grav ikke forvaret. Den praktiske side af sagen, dvs. hvor der må rides, aftales ofte med driftsleder, skovfoged eller forpagter, og de har ikke altid den store forståelse for jagtridning. Et særligt problem er jagtlejerne, som af hensyn til vildtet, helt kan forbyde færdsel med hest, i hvert tilfælde i jagtsæsonen.

Efterårsjagt ved Møns Klint 2007

Efterårsjagt ved Møns Klint 2007

Generelt afhænger måden, hvorpå man henvender sig helt af omstændighederne samt ens eget temperament. Langt fra alle er fortrolige med, hvad jagtridning egentlig er, og står derfor noget usikre overfor hvilke konsekvenser et sådant arrangement medfører. Det er derfor vigtigt fra starten at holde hatten i den rigtige hånd og vinde de berørte personers tillid og respekt. Husk på, at jagtridesporten er helt afhængig af de private lodsejeres velvilje. Man må derfor altid sikre sig, at aftalerne er i orden, så man kan være bekendt at komme igen en anden gang. I andre af livets forhold kan det være nemmere at få tilgivelse end tilladelse, men denne leveregel må ikke benyttes af jagtlægger!!

Ruten

Man bør altid anskaffe sig et kort over området og herpå markere, hvilke dele af terrænet, der må benyttes. På samme kort indtegnes den endelige rute og forhindringernes placering markeres. Denne metode giver et godt overblik over rutens endelige længde og forhindringernes antal. Jagtens længde afpasses årstiden, terrænet (fladt eller bakket) og bundforholdene, og vil under normale forhold være 12 – 18 km. En jagt skal ikke nødvendigvis være så lang som mulig, heller ikke, selvom man må lade noget af det tilgængelige areal ligge ubenyttet. Forsøg i stedet at finde en rute, der viser landskabet fra de smukkeste vinkler og giver feltets bevægelse et naturligt forløb.

Jagt ved Møns Klint 2007

Jagt ved Møns Klint 2007

Jagten sammensættes af etaper, dvs. sige strækninger hvor feltet skridter, afløst af galoprepriser, hvorunder forceres et antal forhindringer. Det er meget vigtigt allerede fra starten at indarbejde denne etapedeling i rutelægningen. De enkelte etaper skal være af en hvis længde, så man undgår hyppige temposkift, der altid giver uro og harmonikaridning i feltet. Skridtetaperne kan lægges, hvor bundforholdene alligevel gør det nødvendigt, f.eks. på sten- eller asfaltveje. På den måde kan en ellers kedelig vejstrækning blive en naturlig del af jagten.

Jagtens startsted giver i reglen sig selv, hvad enten det er godsets avlsgård, en skovridergård eller tilsvarende. Det er altid praktisk at starte og slutte et sted, hvor der er vand, toilet, telefon osv. Vær sikker på, at der er plads til parkering af biler og transportere, opsadling og volter samt feltets opmarch. Lad så vidt muligt feltet opmarchere til parolen på en gårdsplads, foran slottet eller lignende. Det giver en god ramme om starten og desuden lidt læ, hvis vejret er surt. Godt midtvejs indlægges sædvanligvis en pause, hvor rytterne bydes på en forfriskning og hestene får et hvil. dette kan ligeledes foregå på en gårdsplads, men også gerne på en plads i skoven, i en fold eller tilsvarende.

Jagt ved Engstofte Gods 2007

Jagt ved Engstofte Gods 2007

Sideløbende med planlægningen af ruten bør overvejes, hvordan tilskuerne i bilfeltet med fordel kan følge jagten. Det må tilstræbes, at også tilskuerne får fornøjelse af ridningen, selvom jagtridning grundliggende ikke er en særlig publikumsvenlig sport. Hvis også rytternes familie eller venner får en god dag ud af det, er det ulige nemmere for den enkelte jagtrytter at få fri til den næste jagt. Forsøg at finde 4 – 5 passager på jagten, helst i forbindelse med forhindringer, hvor tilskuerne kan nå frem uden at skulle jage afsted – men heller ikke vente for længe.

Forhindringer

For mange ryttere vil etaperne med forhindringer, springrepriserne, være jagtens vigtigste element. En vellykket passage af en lang reprise hvor hesten går i frisk galop, takserer forhindringerne i god tid, tager korrekt afsæt og lander sikkert er vel indbegrebet af jagtridning, som den dyrkes i vor forening. Samtidig er netop korrekt forcering af samtlige forhindringer en forudsætning for at kunne melde fuldført. Derfor er der altid focus på forhindringernes udformning og placering, og det er ikke helt ualmindeligt, at en usædvanlig eller vanskelig forhindring bliver et hedt samtaleemne under frokosten. Det er således en central opgave for jagtlægger at udsøge velegnede naturforhindringer og opbygge supplerende forhindringer til jagten.

Jagt ved Engstofte Gods 2007

Jagt ved Engstofte Gods 2007

Ideelt set burde alle forhindringer på jagten være naturlige, dvs. i terrænet eksisterende grøfter, volde osv. Jagtridningens forbillede er jo den engelske/irske foxhunting, hvor de naturlige forhindringer indgår som en nødvendig del af ridningen. Hvis det er muligt, bør naturforhindringer derfor inddrages i jagten, men kun når de uden videre lader sig indpasse i ruten. Man bør ikke ride unødige omveje blot for en kedelig jordvold, og hvis f.eks. en grøft er for vanskelig i forhold til sin placering først på ruten, bør den udelades. Det er i det enkelte tilfælde altid op til jagtlægger at vurdere om en given terrænforhindring skal benyttes eller ej. Generelt gælder, at hvis man selv er i tvivl, skal man glemme alt om at sende et jagtfelt over. I det følgende anføres nogle forhold, som skal være opfyldt, for at en naturforhindring er velegnet til jagtridning.

Jagt ved Knuthenborg 2007

Jagt ved Knuthenborg 2007

For grøfter gælder det, at kanterne skal være faste og siderne og bunden skal slås, så man kan se ned i dem. Der kan bygges et skråreck på grøftens forkant, men aldrig på bagkanten. Såfremt grøften ligger helt åben f.eks. på en eng, skal det markeres med pæle, hvor der må springes. Grøfter, som er for store til at springe, kan eventuelt indgå som kravleforhindringer, hvis bunden og siderne er tilstrækkelig faste. Volde skal slås på begge sider og være fri for sten og træstubbe og huller skal fyldes op og lukkes. Hvis der er stensætning på den ene side, skal det sikres, at der ikke er huller ned bag stenene, hvor et hesteben kan komme i klemme. Volde kan gerne forsynes med et reck på forsiden, men helst ikke på bagsiden, da man ikke kan være sikker på , at alle heste mellemlander på toppen. Eventuelle plovfurer på begge sider skal jævnes, så hesten ikke snubler i springet. Volde og grøfter findes af og til i kombination, eventuelt som en såkaldt irsk vold, der består af en vold med grøfter på begge sider. Sådanne kombinationer, der skal springes á tempo, kan undtagelses benyttes, men da bør da omtales under parolen.

Rævehalejagt ved Engstofte Gods 2007

Rævehalejagt ved Engstofte Gods 2007

Nogle typer naturforhindringer består af træmaterialer, som forekommer naturligt i terrænet. Det gælder eksempelvis en vindfælde eller kævle, som altid udgør en indbydende mulighed, hvis højden ikke overstiger ca. 1,0 m. Risbunker, som opbygges af grene fra skovbunden, skal helst samles med pæle i begge sider for at holde sammen på bunken. Eventuelt placeres en tykkere gren eller en bom foroven for at modvirke, at hesten træder ned i bunken. Brændestabler er sjældent tilgængelige, men egner sig glimrende som jagtforhindring, og kan om fornødent reguleres i højden. Der skal altid monteres en bom på begge sider langs overkanten for at forhindre brændestykker i at blive slået ned bag stablen, hvor hesten lander. Hække er ligeledes velegnede, men hvor finder man en husejer, som vil lægge græsplæne til et jagtfelt? Halmballer egner sig kun til udfyldning af faste forhindringer og må aldrig benyttes alene selvom det kan være fristende. Risikoen består deri, at en hest i mangel på respekt for den bløde forhindring rammer overkanten af en halmballe, så den triller rundt, hvorved den efterfølgende hest snubler over den med et styrt til følge. De mere opfindsomme “natur”-forhindringer med eksempelvis bildæk og olietønder hører ikke hjemme i jagtridningen.

Rævehalejagt ved Engstofte Gods 2007

Rævehalejagt ved Engstofte Gods 2007

De typer naturforhindringer, som ikke kan forceres i spring, betegnes ofte kravleforhindringer. Et åløb er et typisk eksempel på en sådan forhindring, som tæller med på lige fod med de øvrige opgaver, men kræver lidt andre færdigheder af ekvipagerne. Her er det ofte mere den gensidige tillid mellem hest og rytter, der er afgørende for om forhindringen passeres problemfrit. For vandløb og åer gælder det i særlig grad om at undersøge, hvorvidt bunden og især brinkerne er faste nok til et jagtfelt.. Vær endvidere opmærksom på vandstanden, som kan ændre sig over natten i forbindelse med kraftige regnskyl. Skrænter kan benyttes til både op- og nedridning, såfremt bunden er fast, hvorimod grusgrave som regel kun egner sig til nedstigning. Mindre niveauforskydninger, der knap ville være en forhindring alene, kan forsynes med opbyggede forhindringer, så hesten alligevel tvinges til at springe. En særlig elsket eller frygtet variant er et såkaldt dyrespring, som består af et næsten vandret reck med 3 – 4 bomme, placeret på den øverste kant af en lodret forskydning.

Efterårsjagt ved Møns Klint 2007

Efterårsjagt ved Møns Klint 2007

Da det i praksis aldrig er muligt at opnå nær tilstrækkeligt med naturforhindringer, må der nødvendigvis opbygges et antal forhindringer. Det samlede antal forhindringer (naturlige + opbyggede) er normalt et sted mellem 20 og 30, afhængig af terrænet og årstiden. I de fleste tilfælde vil de opbyggede forhindringer være langt i overtal, så de få naturlige forhindringer nærmest er et ekstra krydderi. Selvom forhindringerne er opbyggede, bør de i videst muligt omfang indpasses i terrænet på en naturlig måde. Hvis f.eks. der rides fra en åben mark ind i en skov, kan der med fordel anbringes en forhindring hér udformet som en låge eller et led. Passeres et markskel uden anden markering end en niveauforskydning, kan der ligeledes opnås en god effekt med et skråreck. På tilsvarende måde findes der i terrænet utallige mere eller mindre tydelige markeringer, der berettiger en forhindring. Hvis ingen sådanne muligheder byder sig, kan forhindringerne placeres langs et levende hegn, et skovbryn eller tilsvarende. Opbyggede forhindringer bør aldrig forekomme ude midt på en mark uden fast holdepunkt.

Jagt ved Stenvængegård 2007

Jagt ved Stenvængegård 2007

Forhindringerne skal placeres så de indbyder til spring for heste, som er i god fart. Det indebærer, at tilridningen og fraridningen skal være forholdsvis ukompliceret, og afstanden mellem forhindringerne skal være passende. På lange repriser kan der være flere hundrede meter mellem forhindringerne, men meget kortere afstande kan udemærket forekomme, hvis forholdene påkræver det. Kombinationer benyttes kun, hvis terrænet indbyder til det, og da kun to i serie. Ved passage af en grusvej kan der eksempelvis opbygges et reck før og efter med et eller to galopspring imellem (betegnes vejspring). Kombinationer, der skal springes á tempo, dvs. uden galopspring imellem, må ikke forekomme. Undtaget herfra er dog en såkaldt “irsk vold”, se ovenfor.

Rævehalejagt ved Engstofte Gods 2007

Rævehalejagt ved Engstofte Gods 2007

Forhindringerne skal udformes således, at hest og rytter uden videre kan vurdere både højde og dybde. Da en hest i fart har vanskeligt ved at taksere en helt lodret forhindring, bør de fleste jagtforhindringer have et mere eller mindre skråt opspring. Endvidere skal der være en tydelig bundlinie, eksempelvis en bom i jordhøjde, som hjælper hesten til at vurdere forhindringens højde. Opbyggede forhindringer som skråreck og tripelbarre må normalt ikke være mere end 1.0 m høje og oxere op til 1.2 m dybe. Helt lodrette forhindringer som skovled må maximalt være 90 cm. Vifter kan være højere i den brede side, men da tilsvarende lavere i den korte side, så gennemsnitshøjden bliver 1.0 m. Ved niveauforskydninger må højden tilpasses rimeligt efter forholdene.

Jagt ved Stenvængegård 2007

Jagt ved Stenvængegård 2007

Forhindringerne opbygges sædvanligvis af træpæle eller jernstøtter, som bankes godt i jorden, og træbomme, som fastgøres til pælene med høstbindegårn eller ståltråd. Der skal altid være bagstøtter, dels for at stabilisere konstruktionen, dels for at modstå eventuelle slag fra en hov. Der er såvidt valgfrihed med hensyn til anvendelse af materialer, men alt træ skal være med naturlig overflade, altså ikke kulørte springbanebomme. Hvis der benyttes vindfælder eller stammer fra skovbunden, skal grene og knaster fjernes helt ned i plan med bommens overside. Forhindringerne må ikke være smallere end fire meter, hellere fem eller seks meter til brug på åben mark. Foreningen råder over depoter med både pæle og bomme, som står vederlagsfrit til jagtlæggers disposition.

Hubertusjagt på Marienborg Gods 2007

Hubertusjagt på Marienborg Gods 2007

Selve det praktiske arbejde med at bygge forhindringer er et håndværk, som bedst læres ved at tilbyde sig som hjælper for en erfaren jagtlægger. På den måde tilegner man sig efterhånden alle de små detaljer og fif, som vanskeligt lader sig nedfælde på papir. Blot et godt råd vedrørende opbygningen skal videregives her. Det kan være en fordel at bygge jagten bagfra, dvs. begynde med de forhindringer, der springes sidst, og slutte med de første. Dette skyldes, at man altid er mest frisk først på dagen, og derfor er tilbøjelig til at bygge de mest krævende forhindringer her. Senere, når trætheden melder sig, bliver forfindringerne tilsvarende mindre. Desuden bruger man ofte ubevidst de bedste bomme og pæle først, og gemmer det ringere materiel til sidst. Ved at bygge jagten bagfra bliver den automatisk mere indbydende at ride, fordi man starter med det lette og slutter med det mere krævende.

Rævehalejagt ved Engstofte Gods 2007

Rævehalejagt ved Engstofte Gods 2007

Helheden

Det skal pointeres, at de ovenfor anførte højder er at betragte som vejledende maximumsværdier. Enhver jagt bør starte med en eller to repriser, hvor forhindringerne er lavere og dermed mindre krævende end ovenfor anført. Dette vil give jagten en god start, også for de ryttere eller heste, som ikke har selvtilliden helt i orden. Senere på jagten kan man så sætte kravet i vejret, uden at de vankelmodige herved forskrækkes. Hvis man omvendt lægger ud med en serie usædvanlige eller særligt krævende forhindringer, risikerer man stop og afsidninger fra begyndelsen, som giver usikkerhed i feltet og kan ødelægge hele jagten. Vær endvidere opmærksom på, at højderne gælder for perfekte bundforhold. Jo mere blød eller fedtet bunden er, jo mindre krævende skal forhindringen være. Det kan derfor være risikabelt at bygge forhindringerne i alt for god tid, fordi flere dages regn kan forringe bunden.

Rævehalejagt ved Engstofte gods 2007

Rævehalejagt ved Engstofte gods 2007

Ligesom der i løbet af den enkelte jagt stilles stigende krav til ekvipagen, skal der også gennem sæsonens jagter ske en udvikling. Der indledes sædvanligvis med én eller to lette jagter, hvorefter følger almindelige jagter med voksende sværhedsgrad. Ved jagtens sværhedsgrad forstås her en kombination af terrænets beskaffenhed, rutens længde og forhindringernes antal og udformning. Ofte må faktorerne afpasses hinanden, så der f.eks. i et vanskeligt terræn bygges færre forhindringer for at opnå en rimelig balance. Det er i den forbindelse vigtigt at erindre, at jagtridning hverken er ridebanespringning, som er henlagt til mark eller skov, eller terrænspringning i samlet flok. Alene det forhold, at “banen” ikke påvises, før der rides , gør, at en jagt nødvendigvis må være mindre krævende end i de to ovennævnte konkurrencediscipliner. Generelt gælder, at en jagt ikke må være vanskeligere, end at en nogenlunde habil rytter på en rimeligt velgående hest kan fuldføre uden problemer. Det er jagtlæggers opgave at omsætte denne gummiparagraf til virkelighed på en sådan måde, at den enkelte rytter føler, han har udført en stor bedrift, selvom han i virkeligheden ikke på noget tidspunkt har været udsat for nogen større risiko.

Afvikling og oprydning

Afslutningsvis skal knyttes nogle bemærkninger til selve afviklingen af jagten og jagtlæggers forpligtelser i denne fase. Det er en stor fordel at gennemride ruten før selve jagten finder sted. Terrænet tager sig altid anderledes ud fra hesteryg, og de passager og forhindringer, som så gode ud til fods, kan vise sig at være mindre heldige. Der vil så være tid til at rette eventuelle fejl, og man slipper (måske) for rytterkammeraternes kritiske bemærkninger. I gennemridningen deltager mindst én mere, gerne Master eller ræv, så der altid er to, som kender turen. Det er naturligvis bedst, hvis alle jagtens officials kender ruten, og særligt, hvis der rides med et stort felt.

Efterårsjagt ved Møns Klint 2007

Efterårsjagt ved Møns Klint 2007

Jagtlægger udnævner selv jagtens officials. Som hovedregel rider han selv ræv og indbyder en vel- ridende rytterkammerat som ræv. Det er vigtigt, at begge ræve springer uden problemer på alle forhindringer, da eventuelle refuseringer foran giver usikkerhed ned i feltet. Som Master udpeges en erfaren og myndig rytter, som kan styre begivenhedernes gang. Endvidere vælges en bagmaster til at slutte feltet og hjælpe ryttere, som får problemer undervejs. Endelig skal der være en rytter til at føre ledsagerfeltet gennem ruten.

Hubertusjagt på Marienborg Gods 2007

Hubertusjagt på Marienborg Gods 2007

På selve dagen skal jagtlægger sørge for at møde i god tid, så han kan ordne eventuelle småproblemer før jagten.Der skal være en person på startstedet til at opkræve startgebyr og én (eventuelt den samme) til at lede bilfeltet. På det annoncerede starttidspunkt samler jagtlægger de fremmødte ryttere til parolen, som indledes af ham selv. Hvis ejendommens ejer eller hans repræsentant er til stede, byder han ofte rytterne velkommen, hvorefter jagtlægger takker og overrækker en erkendtlighed på rytternes vegne. Når denne lille ceremoni er overstået, informerer jagtlægger feltet om dagens jagt, dvs. længde, antal forhindringer og specielle forhold, der skal iagtages. Endvidere præsenteres officials, hvorefter Master får ordet og overtager ledelsen af jagten.

Jagt på Knuthenborg 2007

Jagt på Knuthenborg 2007

Efter jagten har jagtlægger ingen formelle pligter, idet Master normalt forestår navneopråbet. Derimod er jagtlægger ansvarlig for, at forhindringerne fjernes så hurtigt som muligt, så de ikke generer eventuelt markarbejde. Til sidst laves regnskab for jagten, hvor alle indtægter og udgifter opstilles overskueligt, og de relevante bilag vedlægges. Der tilfalder jagtlægger et honorar, for tiden kr. 700,- til dækning af udgifter i forbindelse med jagtens tilrettelæggelse. Drikkevarer til pausen samt gaver til lodsejere er dog ikke omfattet af honoraret. Regnskabet sendes sammen med overskuddet og de korrekt udfyldte startkort til kassereren indenfor en uge efter jagten. Først når denne sidste detalje er ordnet, har jagtlægger afsluttet arbejdet og kan forhåbentlig se tilbage på et vellykket arrangement til glæde for ryttere og gavn for ridesporten.

Hubertusjagt på Marienborg gods 2007

Hubertusjagt på Marienborg gods 2007